Investeringskomité

Når investering møder livslang passion

Udarbejdelsen af fondens investeringsstrategi og udvælgelsen af vin til porteføljen foretages af investeringskomitéen.

Adgang og markedsindsigt er altafgørende

Investeringskomitéen består af eksperter med over 100 års samlet erfaring inden for vinindustrien, herunder investeringsvin specifikt, samt af investerings- og porteføljeeksperter med erfaring inden for porteføljemanagement og finansiel styring. Udover de angivne medlemmer har Winest tilknyttet eksperthjælp fra profiler med stor vinfaglig viden. De mange års vinerfaring blandt investeringskomitéens medlemmer har udmøntet sig i en unik markedsindsigt og viden omkring de mekanismer, der skaber det gode vinafkast.

Denne indsigt sammenholdt med kontinuerlig research af markedet og et stort netværk i branchen gør komitéen i stand til at udpege og tilgå de helt rigtige vine til porteføljen. I kombination med dette opereres med en struktureret investeringsmodel samt strategisk og operationel porteføljestyring for at maksimere porteføljens risiko/afkast-forhold og sikre den rette porteføljeallokering.

Mød dem her

Investeringskomitéen udvælger vinene

Udarbejdelsen af fondens investeringsstrategi og udvælgelsen af vin til porteføljen foretages af investeringskomitéen.

Mads Dyrberg

CEO & Co-founder

  • Co-founder af Winest
  • Mere end 14 års erfaring med finansiel styring - heraf næsten 10 år i den finansielle sektor 
  • Porteføljemanager og investeringsrådgiver

Henrik Christensen

Vinspecialist

  • Mere end 30 års erfaring fra vinbranchen - heraf 12 år med professionel værdiansættelse af vin
  • Tidligere underviser på Dansk Sommerlier Uddannelse
  • Én gang Dansk sommerliermester

Claus Brandstrup

Co-founder

  • Co-founder af Winest
  • Mere end 15 års erfaring med finansiel styring fra CFO- og andre management positioner
  • Dyb indsigt og erfaring med M&A og investeringsfonde

Casper Næss-Schmidt

Chief Business Officer

  • 12 års erfaring fra vinbranchen
  • Omfattende salgsnetværk via rolle som salgsdirektør for Danmarks største vinimportør
  • Passioneret vinelsker med stort indblik i fine wine markedet

Christian Aarø

Vinspecialist

  • Mere end 30 års erfaring fra vinbranchen 
  • Ejer af den 2-stjernede Michelin Restaurant AOC
  • Én gang Nordisk sommerliermester og Dansk sommerliermester
Winest optimerer det langsigtete afkast og sørger for sikker oplagring

Optimering af det langsigtede afkast

Investeringsstrategien i Winest er baseret på aktiv forvaltning af fondens portefølje af investeringsvin. Derigennem er målsætningen, at generere et attraktivt langsigtet afkast på 8%-10% pa. efter omkostninger. For at indfri afkastforventningerne er det væsentligt at optimere hver af de tre overordnede faser i den enkelte investering – købet, oplagringsperioden og salget.

Modsat mange andre vininvesteringsaktører sender Winest al profit fra de forskellige faser videre til investorerne. Traditionelt er det primært væksten i markedspris i oplagringsperioden, der tilfalder investor. I Winest ønsker vi imidlertid at lade gode købs- og salgskundskaber komme investorerne til gavn.

Udvælgelse af vin

Winest investerer i lagringsværdige vine med et attraktivt langsigtet afkastpotentiale, således udbuds-/efterspørgselsdynamikken kan nå at udfolde sig.

Flere faktorer medvirker til en vins afkastpotentiale og dermed attraktivitet i investeringshenseende. Vinudvælgelsen i Winest baserer sig på både kvalitativ og kvantitativ analyse, hvor en række investeringskriterier er en integreret del af beslutningsprocessen. Ligeledes er det væsentligt med en fornuftig diversificering i porteføljen både på geografi, producent, årgang og formater.

Adgangen til attraktiv investeringsvin inden for de ikoniske producent-brands er ofte begrænset. Det er derfor vigtigt med et godt kontaktnetværk, således den selekterede investeringsværdige vin kan indkøbes til porteføljen til en favorabel pris – og i ønskede kvantiteter.

Prisudviklingen på vinen i dens lagringsperiode udgør grundelementet i det afkast der tilfalder en investor. Men med de rette adgange ligger der et potentielt ekstraafkast i købs- og salgsprocessen.

Køb og salg

KØBET. Købsprisen på en vin er væsentlig og Winest har af den årsag stor fokus på optimering i købsfasen, da indkøb til favorable priser (under de gængse priser i markedet) vil bidrage positivt til det overordnede afkast og samtidig generere et øjeblikkeligt afkast fra dag ét i den pågældende investering.

Ofte er det en vinkøbers adgangsmuligheder til de store vine, der afgør attraktiviteten af vedkommendes købspris. Med andre ord er erfaring i branchen og det rette kontaktnetværk som påpeget en vigtig parameter i forhold til at kunne købe vinen til gunstige priser og i ønskede kvantiteter. Dette er en af fordelene ved at bruge en aktør som Winest som investeringsansvarlig.

SALGET. Ligeledes kan de rigtige afsætningskanaler medvirke til at optimere salgsprisen og derved afkastet på vinen. Her handler det om at vurdere, hvem der skal sælges til og via hvilke aktører/kanaler. Parametre som hastighed, volumen og forventet prispunkt er afgørende i denne vurdering.

I Winest gøres dele af porteføljen tilgængelig for investorerne til favorable priser. Dette vil være priser, som er billigere end privatpersonen normalt kan erhverve sig den givne vin til, men samtidig priser som ligger over valuationprisen (den pris vinen er værdiansat til i porteføljen). Denne prismodel bevirker, at investorer, der køber vin fra porteføljen, både får adgang til ”billig” vin og samtidig forhøjer deres eget og deres medinvestorers afkast på vininvesteringen.

Sikker vinopbevaring

Fondens vine opbevares i fuldt afsikrede lagerfaciliteter. Personale med vinpraktisk erfaring står for modtagelse og håndtering af vinene på lageret, hvilket sikrer at de behandles og oplagres korrekt.

KONDITIONER. Vinene opbevares ved en stabil temperatur på ca. 12 grader, så de ikke bliver beskadiget af temperatursvingninger. Denne temperatur sikrer samtidig ideel modning af vinene. Udover en optimal temperatur tilsikres et fordelagtigt fugtighedsniveau og fravær af direkte sollys. Dette er alt sammen medvirkende til at opretholde den høje kvalitet på vinen og dermed også den bedst mulige gensalgspris, når vinen på et tidspunkt skal videresælges.

FORSIKRING. Fondens vinlager er til enhver tid forsikret med en behørig sikkerhedsmargin, således investorernes investering er sikret i tilfælde af beskadigede eller bortkomne flasker.

Kontakt

Ønsker du at høre mere omkring investering i vin?