Vores proces

Vi har styr på alle led i processen

Som investor i Winest er du sikret de bedste betingelser for din vininvestering. Vi sørger for konstant overvågning og optimering af porteføljen og varetager samtidig al praktik vedrørende vinhåndteringen og oplagringen. Du vil holdes løbende opdateret omkring udviklingen på din investering.

Optimering af det langsigtede afkast

Winests investeringsstrategi fokuserer på aktiv forvaltning af investeringsvinporteføljen med et mål om at opnå et langsigtet afkast på 8%-10% årligt efter omkostninger. Vi prioriterer at optimere købs-, oplagrings- og salgsfaserne for hver investering.

Udvælgelse af vin

Winest investerer i lagringsværdige vine med et attraktivt langsigtet afkastpotentiale, således udbuds-/efterspørgselsdynamikken kan nå at udfolde sig.

Flere faktorer medvirker til en vins afkastpotentiale og dermed attraktivitet i investeringshenseende. Vinudvælgelsen i Winest baserer sig på både kvalitativ og kvantitativ analyse, hvor en række investeringskriterier er en integreret del af beslutningsprocessen. Ligeledes er det væsentligt med en fornuftig diversificering i porteføljen både på geografi, producent, årgang og formater.

Adgangen til attraktiv investeringsvin inden for de ikoniske producent-brands er ofte begrænset. Det er derfor vigtigt med et godt kontaktnetværk, således den selekterede investeringsværdige vin kan indkøbes til porteføljen til en favorabel pris – og i ønskede kvantiteter.

Prisudviklingen på vinen i dens lagringsperiode udgør grundelementet i det afkast der tilfalder en investor. Men med de rette adgange ligger der et potentielt ekstraafkast i købs- og salgsprocessen.

Køb og salg

KØBET. Købsprisen på en vin er væsentlig og Winest har af den årsag stor fokus på optimering i købsfasen, da indkøb til favorable priser (under de gængse priser i markedet) vil bidrage positivt til det overordnede afkast og samtidig generere et øjeblikkeligt afkast fra dag ét i den pågældende investering.

Ofte er det en vinkøbers adgangsmuligheder til de store vine, der afgør attraktiviteten af vedkommendes købspris. Med andre ord er erfaring i branchen og det rette kontaktnetværk som påpeget en vigtig parameter i forhold til at kunne købe vinen til gunstige priser og i ønskede kvantiteter. Dette er en af fordelene ved at bruge en aktør som Winest som investeringsansvarlig.

SALGET. Ligeledes kan de rigtige afsætningskanaler medvirke til at optimere salgsprisen og derved afkastet på vinen. Her handler det om at vurdere, hvem der skal sælges til og via hvilke aktører/kanaler. Parametre som hastighed, volumen og forventet prispunkt er afgørende i denne vurdering.

I Winest gøres dele af porteføljen tilgængelig for investorerne til favorable priser. Dette vil være priser, som er billigere end privatpersonen normalt kan erhverve sig den givne vin til, men samtidig priser som ligger over valuationprisen (den pris vinen er værdiansat til i porteføljen). Denne prismodel bevirker, at investorer, der køber vin fra porteføljen, både får adgang til ”billig” vin og samtidig forhøjer deres eget og deres medinvestorers afkast på vininvesteringen.

Vinen opbevares trygt hos os

Sikker vinopbevaring

Fondens vine opbevares i fuldt afsikrede lagerfaciliteter. Personale med vinpraktisk erfaring står for modtagelse og håndtering af vinene på lageret, hvilket sikrer at de behandles og oplagres korrekt.

KONDITIONER. Vinene opbevares ved en stabil temperatur på ca. 12 grader, så de ikke bliver beskadiget af temperatursvingninger. Denne temperatur sikrer samtidig ideel modning af vinene. Udover en optimal temperatur tilsikres et fordelagtigt fugtighedsniveau og fravær af direkte sollys. Dette er alt sammen medvirkende til at opretholde den høje kvalitet på vinen og dermed også den bedst mulige gensalgspris, når vinen på et tidspunkt skal videresælges.  

FORSIKRING. Fondens vinlager er til enhver tid forsikret med en behørig sikkerhedsmargin, således investorernes investering er sikret i tilfælde af beskadigede eller bortkomne flasker.

Investorudtalelse

"Jeg har valgt at investere i vin, fordi det historisk set har givet et godt og stabilt afkast"

Gry Roland Larsen

Investor

Kontakt

Ønsker du at høre mere omkring investering i vin?