Case study: Det gode salg, Cristal 2013
Tre primære forhold gør sig gældende, når der skal genereres et positivt afkast...Det gode køb, positiv værditilvækst og det gode salg.
Når vi i Winest arbejder på at sikre det gode afkast, så er der tre primære aktiviteter der gør sig gældende: Det gode køb, den gode værditilvækst og det gode salg.
Vigtigheden af de tre områder er tæt på ligeværdig, og i det følgende vil vi dykke ned i en case, der eksemplificerer, hvordan hver fase har stor effekt på selve afkastet.
Vi tager udgangspunkt i Cristal 2013, som vi købte ind ad tre omgange over en 6 måneders periode i 2021, for så at sælge halvdelen af positionen igen via vinbørsen Liv-ex* i august 2022.
Men før vi kigger nærmere på casen, så er der et par forståelsesmæssige faktorer der er vigtige kort at forklare, for at forstå dynamikkerne i vores købs- og salgsprocesser :)
Når vi vurderer ”up-siden” på en case, så kigger vi på flere parametre. Dels hvor attraktiv købsprisen, altså den pris som vi køber vinen til, er i forhold til valuationprisen, som er den pris, som vi vurderer, at vinen er værd ud fra en defineret algoritme. Dels potentialet for prisstigninger over vinens ”levetid” i porteføljen. Og endelig salgbarheden af vinen og dermed sandsynligheden for at få en god salgspris, som er den pris som vi afsætter vinen til igen.
Valuationprisen kræver en yderligere forklaring, da den beror på en objektiv algoritme, som har til formål at lave så realistisk og retvisende (og konservativ) en prisfastsættelse som muligt. Vi kigger på tre referencepriser i vores udregningsmetodik:
- Liv-ex vinbørsens markedspris, som er den ”officielle” pris på en given vin i det sekundære marked.
- Liv-ex trade referencepris, som er konkrete handler/transaktioner foretaget på Liv-ex platformen mellem en køber og en sælger af en given vin.
- Wine-Searcher, som er verdens største web-søgemaskine, der giver brugerne mulighed for at finde prisen og tilgængeligheden af en given vin i et globalt netværk af vingrossister, vinhandlere og andre stockholders. Her benytter vi udelukkende de laveste valide prispunkter ud fra et konservatismeprincip.
Ved at vægte disse tre referencepriser, så beregnes således vores valuationpris (der ligger flere detaljer og en dybere formel bag selve udregningen, som vi ikke vil komme yderligere ind på i denne artikel, men vi uddyber meget gerne hvis du retter henvendelse :)
Og hvorfor er dette så vigtigt at forklare…jo, hvis vi skal skabe et godt afkast, så er det således vigtigt, at vi dels køber vinen ind til en pris, der helst ligger under både markedsprisen og vores egen valuationpris. Kan vi opnå det, så vil det fra dag ét generere et positivt afkast til investorerne. Herefter lader vi værditilvæksten på vinen generere et afkast til porteføljen inden det rette salgstidspunkt vælges. Igennem denne periode, så ændrer både markedsprisen og valuationprisen sig også og det er derfor ekstra gunstigt, hvis selve salgsprisen, når vi afsætter vinen, er højere end vores egen valuation på salgstidspunktet for at optimere afkastet yderligere.
Nedenstående illustration viser hvorledes vi købte Cristal 2013 ind til den samme indkøbspris over en 6 måneders periode til trods for en stor værditilvækst i perioden. Det peger, hvis vi selv skal sige det, på godt købmandskab, der samlet set skabte et højt afkast allerede på købstidspunkterne. De tre køb var henholdsvis +6%, +10% og +32% billigere end vores egen valuationpris…og endnu billigere, hvis man holder det op imod markedsprisen.
Når vi så spoler tiden frem til salgstidspunktet, så har værditilvæksten været betragtelig og mindst lige så vigtigt, så sælger vi vinen via Liv-ex til en pris der er 9% højere end vores egen valuationpris.
Samlet set så har vi købt Cristal 2013 ind over tre omgange til en pris på €137 og sælger den igen i august 2022 til en pris på €275 (minus omk.) …samlet set et afkast på +95%.
Denne case er selvfølgelig et rigtig godt eksempel på både det gode køb, salg og værditilvækst, men er langt fra en enlig svale. I Winest opererer vi bl.a. med en investeringskomité, der består af eksperter inden for investering, finansielle forhold, investeringsvin og vinbranchen generelt. Det giver os adgang til en pulje af ressourcer, der samlet set har over 70 års erfaring. Det udmønter sig i en unik markedsindsigt og viden omkring de mekanismer og forhold der skaber det gode afkast. Igennem vores investeringskomité og store fokus på køb og salg og via vores valuationmetodik, minimerer vi således risikoen for fejlkøb og optimeret grundlaget for at skaffe vores investorer et højt afkast.
* Liv-ex betragtes som den officielle børs for investeringsvin. Det er en global markedsplads for vinhandel og har over 500 medlemmer fra mere end 40 lande, som alle er professionelle købere og sælgere af investeringsvin i det sekundære marked. Liv-ex-medlemmerne udgør over 90% af den samlede aktivitet inden for dyr investeringsvin globalt.