Investering

Et godt tidspunkt at investere i vin

Vi har en tiltro til at den værste korrektion af priserne indenfor investeringsvin er ved at være ovre og at de negative makroøkonomiske påvirkninger igennem de seneste år ikke længere vil have samme effekt på prissætningen i markedet.

Mads Dyrberg

Mads Dyrberg

CEO, Co-founder

Vi kunne for nyligt fejre vores 3-års fødselsdag og er godt i gang med vores fjerde leveår. I refleksion over hvordan det er gået siden start, så har vi været i gang med at kigge lidt på udviklingen i det generelle marked for investering i vin og holdt det op mod den performance, som vi selv har haft i Winest.

Vi er stolte over at kunne kommunikere et afkast siden start på næsten 50%. Det er et afkast der er skabt kontinuerligt over årerne, men med de højeste afkast i 2021 og 2022 og dele af 2023 (inden markedet generelt gik ind i en udfordrende periode). Winest-investorer er trådt ind i fonden på forskellige tidspunkter og har derfor oplevet forskellige niveauer af afkast i den levetid de har haft hos Winest. Vi mener, at et årligt afkast i intervallet 8-10% er opnåeligt at generere over tid og vi arbejder hårdt hver dag for at levere det afkast vi guider. Vi er overbeviste om, at Winest er godt positioneret og det rette sted at være investeret, selvom afkastet i kortere perioder, såsom de seneste 6-12 mdr., ikke har levet op til guidance.

Et godt tidspunkt at investere i vin
Nedenstående graf viser hvordan det generelle marked jf. vinbørsen Liv-ex 1000 har udviklet sig gennem de seneste tyve år med et samlet afkast på 290,6%, svarende til et årligt afkast på 7,0%. De sidste 5 år har dog været præget af lavere årlige afkast med kun 2,1%, grundet den seneste 12-18 måneders negative priskorrektion. Det positive aspekt i denne aktuelle situation er, at det lave generelle afkast i de seneste år, giver os en styrket tro på at vi vil opleve en stærk periode i årerne der kommer.

Den historiske udvikling i priserne på investeringsvin har været præget af en generel opadgående trend, men med forskellige sæsoner over tid. Betragter man udviklingen indenfor de sidste ca. 12-18 mdr. ses det tydeligt, at priserne på investeringsvin har oplevet en negativ korrektion – således ligger priserne nu et stykke under det forventede historiske niveau [altså under den stiplede linie] Så baseret på historik, lysere makroøkonomiske tendenser med begyndende faldende renter samt forlydender i vores professionelle netværk, så kunne det indikere, at markedet indenfor en overskuelig periode igen vil rette sig og fortsætte den langsigtede up-trend. Vi mener derfor at timingen for investering i vin er god lige nu!
Citat Mads Dyrberg, CEO

Markant merafkast via lukrative indkøb
Sammenholdes udviklingen i Winest-porteføljen med den generelle udvikling i markedet, så har vores model skabt et betydeligt merafkast. Winest har i perioden marts 2021 til maj 2024 genereret et positivt afkast på 49,5%, hvilket er 40,8 procent-pointbedre end markedet*. Et merafkast der er opstået med udgangspunkt i vores transparente model via vores aktive forvaltning. Hvilken betydning har det så at være en del af Winest? Det betyder dels, at man bliver en del af en professionel struktur, hvor vi varetager alle relevante elementer af vininvesteringen – udvælgelsen, købet og senere salget – hvilket bevirker, at man som investor trygt kan læne sig tilbage og følge udviklingen i sin investering. Dels bliver man en del af en større gruppe/pulje, og dermed nyder man godt af større forhandlingskraft via den store indkøbsvolumen, der skabes ved løbende tilførsel af investorkapital.

Det er en vigtig pointe, at vi som forvaltere af Winests vininvesteringer ikke har nogen fortjeneste på at købe eller sælge vine. Vi vælger vine ud fra et langsigtet investeringspotentiale og arbejder kontinuerligt på at købe de bedste vine til de bedste priser, hvor den positive effekt fra indkøbsoptimering udelukkende tilfalder jer investorer direkte uden fordyrende mellemled.

Vi er overbeviste om, at vi kan skabe et betydeligt merafkast uanset om det generelle marked er stigende eller faldende (dog allermest udtalt i et faldende marked, da indkøbsadgangene her er størst). Både grundet vores databaserede vinudvælgelse, men også gennem vores købsmuligheder i markedet, hvor vi har opbygget en stærk position med et bredt leverandørnetværk via stærke relationer og gode kompetencer krydret med økonomiske muskler og den rette værdikæde.

*Note: Markedet er afspejlet vedudviklingen i Liv-ex 1000 (i GBP), som er de 1000 mest handlede vine indenfor investeringsvin

Vi har en tiltro til at den værste korrektion af priserne indenfor investeringsvin er ved at være ovre og at de makroøkonomiske påvirkninger igennem de seneste år ikke længere vil have samme negative påvirkning på prissætningen i markedet. Da det generelle marked for investeringsvin forventeligt står overfor et ”rebound”, så er vi virkelig godt positioneret til at skabe overnormale afkast til vores investorer i årene der kommer.

Vi har som beskrevet brugt de sidste par år på at skabe unikke adgange til indkøbsmuligheder i store dele af verden. Via forstærkede relationer, kontinuerligt købsinitiativ år efter år, pålidelighed i udfordrende tider samt betalingsdygtighed og -hurtighed, så har vi i skrivende stund mulighed for at gøre nogle meget spændende og fordelagtige køb hos de vigtigste aktører i vinmarkedet, som vil kunne give os mærkbare fordele i allokeringen af de mest eftertragtede vine i verden i årerne fremover.

Jeg tænker faktisk, at alle potentielle investorer burde overveje, om ikke timingen for en vininvestering igennem Winest kunne være rigtig lige nu. Dels fordi det vil gavne fondens positionering i markedet, som vil komme alle investorer til gavn, men også fordi muligheden for at skabe signifikante merafkast er tilstede i de kommende år. Vi står overfor en unik situation, hvor vi i svære tider har vist vores leverandørnetværk, at vi er klar til at investere og kan vi fortsætte med at vise styrke, så vil det med sikkerhed også blive anerkendt når næste års allokering skal fordeles. Min fornemmelse er, at vi nærmer os slutningen på den korrektion vi har set i markedet og at vi ser hen imod bedre tider og dermed endnu bedre afkast igen.
Citat Casper Næss Schmidt, CBO

Vi har aldrig stået stærkere end lige nu. Vi har opbakning fra mere end 150 investorer, vi har vækstet fonden til +175m DKK og vi har på kort tid skabt os et meget positivt renommé i markedet ...og så har vi i en svær tid formået at levere positivt afkast. At vi igennem en længere periode har oplevet et faldende marked og alligevel har kunnet levere positive afkast gør, at vi har forstærket tro på, at vi kan levere gennemsnitlige årlige afkast på mellem 8%-10%. Udsigterne er lyse og vi glæder os utroligt meget til at fortsætte den positive udvikling som vi har været igennem.

Vi vil meget gerne uddybe ovenstående og give en dybere indsigt i vores model og vores tilgang til vininvestering - så giv os et ring eller skriv direkte til os via vores kontaktformular

Tilmeld nyhedsbrev

Få de seneste opdateringer om Winest og vininvestering!