Dem der måtte gå rundt med vildfarelsen, at vinvurdering solidt kan nedkoges til pointtildeling, skal have smæk i numsen. Men hov! Vi gør det jo alle sammen; amatører i vennelag, vinklubkammeraterne, professionelle vinskribenter, konkurrencedommere… bruger point, 20, 5, 6 eller 100… ja endda 1000… og jeg giver gerne en milliard point.

Skalaerne er mange og de handler alle sammen om på en enkel måde at forsimple en kombineret subjektiv-objektiv vinoplevelse til et tal, der kan placeres på en skala, så man kan sammenligne med andre tilsvarende vine. Jeg er imod point, men jeg er også for dem. Og bruger dem. Før den amerikanske vinkritiker Robert Parkers regime begyndte i 1980erne, brugte man også pointsystemer. Britisk vinpresse brugte 20-skalaen, ofte endda med halve point og den engelske nestor Michael Broadbent brugte 5-skalaen, som han enkelte gange ”sprængte” med tildeling af en sjette stjerne. Australske wineshows har tidligere brugt 1000-point som maks.

Det var dog de to amerikanske vintidsskrifter Wine Spectator(fra 1976) og The Wine Advocate (fra 1978), der gjorde 100-skalaen kendt, hadet og elsket, men først og fremmest slagkraftig. 100 er så herligt helt, rundt og kan procentgøres. Hundrede er det hele – 100 er perfekt og 90 er kun 90 % af det perfekte og dermed tæt på, men åh så langt fra. Kritikere af point på vin siger, at tildelingen til den enkelte vin under blindede forhold ikke kan repeteres. Og det er helt korrekt. Fans af point siger, at der simpelthen per definition ikke findes bedre vin end Pingus 2018, som fik 100 point af robertparker.com’s Luis Gutiérrez og det er også korrekt… eller er det?

Point er øjebliksreaktioner, muligvis velovervejede, erfaringsbaserede og underbyggede, som er dybt afhængige af smagesammenhængen; den enkelte vin placeres ind på en mental rangstige både i forhold til de andre vine i den enkelte smagning og i forhold til andre mindeværdige vine i hukommelsen. Det er vigtigt at spørge: HVEM har givet pointene? Er det én person med høj troværdighed og eventuelt smagspræferencer, der passer til dine? Er det et gennemsnit af mange smagere med matematikkens per definition medierende effekt og blanding af dygtige og udygtige smagere?

Jeg giver gerne 100 point for en rystende orgiastisk eller komplet harmonisk sanselig flydende vellyd, men jeg ved også, at når jeg har fået de største vinoplevelser, så falder point, tal, simple cifrefuldstændig til jorden. Så bliver tal latterlige, ja ord kan endda blive for fattige og vinen i glasset, i det øjeblik, på det sted, i den sammenhæng, med de venner… skal bare opleves.