Investering

Uro på de finansielle markeder – Bevar roen…

I lyset af den aktuelle tumultariske udvikling på de finansielle markeder, så har vi i denne artikel sat lidt perspektiv på det nuværende aktie- og vinmarked og belyser bl.a. hvorfor det er vigtigt altid at have et langsigtet investeringsfokus

Mads Dyrberg

Mads Dyrberg

CEO, Co-founder

Uro på de finansielle markeder
Den nuværende uro på markederne – drevet af geopolitisk spænding og frygt for en ny global toldkrig – skaber kortsigtet støj og usikkerhed blandt investorer. Vi har været vidne til store udsving den seneste tid på alverdens aktieindeks, mens vinmarkedet som ventet har været mindre volatilt. Ingen kender endnu hverken omfanget, varigheden eller effekterne af de proklamerede tariffer fra den amerikanske administration, så det er fortsat præmaturt at udtale sig præcist omkringimplikationerne. Både i forhold til de gængse aktiver som aktier og ligeledes i forhold til vin. 

Men som altid når vi taler investering, så gælder det i stedet om at løfte blikket.

Hvad driver de langsigtede afkast?
På aktiemarkedet er det den underliggende indtjeningsvækst i selskaberne, der bestemmer det langsigtede afkast. 10% årlig indtjeningsvækst bør i en teoretisk verden give rundt regnet 10% årligt afkast. Psykologiske faktorer bevirker dog, at nogle perioder giver lavere afkast end indtjeningsvæksten, mens andre giver højere. Toldkrigen har selvfølgelig en effekt på indtjeningsevnen i virksomhederne, men psykologien forstærker effekten på aktiekurserne – både i nedadgående retning som nu, og i opadgåenderetning, når det vender og nyhedsstrømmen på området atter bliver positiv. For den langsigtede investor udligner dette sig. 

For investeringsvin er det ubalancen mellem udbud og efterspørgsel, der skaber værdistigningerne over tid.På den ene side er udbuddet stabilt til faldende, grundet en begrænset og kontrolleret produktion samt løbende konsum, og på den anden side er efterspørgslen stigende som følge af stigende global velstand og det faktum, at produktet(vinen) modnes og bedres med tiden - dette driver priserne opad og skaber dermed det langsigtede afkast. Igen er psykologien på markedet medvirkende til at definere størrelsen på denne ubalance på den kortere bane – lige såvel som Trumps toldsatser er.

Som Warren Buffett siger:  “In the short run, the market is a voting machine, but in the long run, it is a weighing machine.” Det handler ikke om stemninger eller overskrifter, men om at sortere støjen fra og holde fast i det langsigtede perspektiv og fokusere på kvaliteten af det underliggende aktiv. Dette gælder for aktier såvel som vin. Kun sådan vil man som investor drage fuld nytte af de nævnte strukturelle mekanismer, der driver afkastet over tid. 

I Winest følger vi vinmarkedet og de nuværende omstændigheder tæt. Vi fastholder den langsigtede strategi, men agerer opportunistisk, når mulighederne opstår i dette urolige investeringslandskab. Dette, koblet med den selektive udvælgelse af de helt rigtige vine, samt en betydelig forhandlingspower og -ekspertise bidrager yderligere i væsentlig grad til at skabe merafkast i forhold til det generelle markedsafkast.

Selv midt i toldkrig og markedsuro er det vigtigt at forstå, at finansielle markeder altid bevæger sig i cykler – præcis som Howard Marks beskriver i sin bog “Mastering the Market Cycle”. Heri angiver han blandt andet, hvordan investorpsykologien gennemgår forskellige foruddefinerede faser, hvilket er afbildet i nedenstående figur. Der er perioder med optimisme, eufori og overophedning, og der er perioder med frygt, modløshed og resignation. At forstå cykliciteten og ikke mindst at orientere sig omkring, hvor vi befinder os i cyklen, er afgørende for at træffe gode investeringsbeslutninger. Nogle tidspunkter er bare mere velegnede end andre til at allokere op henholdsvis ned i aktivklasserne i porteføljen….uanfægtet at afkastet over tid konvergerer mod det langsigtede gennemsnitsafkast på de pågældende aktiver. 

Lige nu?
Aktiemarkedet har længe været opadgående, men har over de seneste uger været udfordret af toldudmeldingerne – euforien er aftaget, og usikkerheden er tiltagende. Spørgsmålet er hvorvidt nedturen er kortvarig, hvorefter vi atter skal op, eller om der er tale om en dybere krise ...Det vil tiden vise. Dog er værdiansættelsen på aktier generelt til den høje side (selvefter de seneste fald), hvilket kunne indikere, at vi befinder os inden for den røde cirkel på kurven i figuren neden for. Som langsigtet investor vil vi altid anbefale en betragtelig eksponering mod aktier, men på den korte bane, så kalder markedets tilstand på en vis forsigtighed.

Vin som aktivklasse har i en periode - også før toldkrigen - været i en udfordrende markedssituation, hvilket har resulteret i faldende priser (NOTE: faldet har dog ikke ramtWinest-investorerne). Dette bevirker, at stemningen for den almene vininvestor, i nedenstående figur, har bevæget sig ned af kurven gennem de forskellige faser. Stemningen befinder sig således et sted tættere på bunden af cyklen– præget af lav aktivitet, tilbageholdenhed og frygt. Ifølge Marks er det netop her, risikoen ofte er lavest og afkastpotentialet størst. 

Det er væsentligt at understrege, at man som Winest-investor ikke har oplevet den tiltagende negativitet, som den almene vininvestor har gennemgået, da man har været begunstiget af et fornuftigt positivt afkast selvom det generelle vinmarked i den seneste del af cyklen har været negativt. Baggrunden er den aktive forvaltning af porteføljen, samt det gode købmandskab, som til enhver tid kommer investeringspuljen til gavn. En forestående markedsvending vil dog bidrageyderligere positivt til den fremadrettede performance.

Konklusion på ovenstående
Man kan sjældent kontinuerligt spå om kortsigtede bevægelser på investeringsmarkederne – hverken inden for aktier eller vin. Det er derfor væsentligt altid at have et langsigtet investeringsfokus. Dog kan man med fordel orientere sig omkring, hvor man (nogenlunde) er placeret i investorpsykologi-cyklen for dermed at forhøje sandsynligheden for at træffe de rigtige og gode investeringsbeslutninger…også med en lidt kortere tidshorisont. 

Aktier er altid relevante i en porteføljesammensætning, men vær varsom med en overeksponering på nuværende tidspunkt, da den opadgående tendens har været langvarig, og stort set ubrudt, med høje prisfastsættelser som følge – ligeledes kan de seneste fald medvirke til at ændre markedsstemningen til det mere negative. 

Vi advokerer for, at vin befinder sig på et gunstigt stadie i cyklen, hvor risikoen er minimal og afkastpotentialet særdeles attraktivt. En markedsvending kan være nærtforestående, hvilket vil afstedkomme overnormale afkast i en periode efter vendingen indtræffer. Vi kan dog ikke udtale os om, hvorvidt denne finder sted i morgen, om to måneder eller om vi skal længere frem……alene kan vi konkludere, at vi hver dag kommer et skridt tættere.

Tilmeld nyhedsbrev

Få de seneste opdateringer om Winest og vininvestering!